Behandlingsformer


Fysiurgisk massage

Fysiurgisk massage er en dybdemassage, der gennemarbejder musklerne fra deres udspring til deres tilhæftning og blødgører og strækker senerne. Fysiurgisk massage anvendes altid, hvor der er tale om stive, spændte muskler og led, eksempelvis efter sport, statiske kropsbevægelser og belastende arbejdsstillinger.

Jeg bruger den fysiurgiske massage i alle mine behandlinger, for at gennemarbejde og opvarme de spændte muskler før jeg kombinere den med andre egnede teknikker.

Hvad får du ud af massagen?

  • Massage opvarmer og afspænder dine spændte muskler.
  • Massage er utrolig afslappende og har almen gavnlig virkning på din organisme.
  • Massage øger dit velvære og er forebyggende.
  • Massage lindrer og fjerner opbygget ømhed og smerter.
  • Massage giver balance i din krop.
  • Massage reducerer dine muskelspændinger.
  • Massage stimulerer dit blodkredsløb.
  • Massage øger elasticiteten i dit væv.
  • Massage gør stive led bevægelige.
  • Massage hjælper til dybere åndedræt.
  • Massage virker via nervebanerne på dine indre organer og regulerer deres funktioner.
  • Massage øger udskillelsen af affaldsstoffer ved også at påvirke lymfesystemet

Eftervirkninger på behandlingen

Efter endt behandling vil du oftest mærke en afbalancering af kroppen, forøget energi og velvære samt større afslappethed såvel psykisk som fysisk. Du kan dog i enkelte tilfælde få hovedpine, kvalme, svimmelhed, kuldefornemmelser, træthed eller lignende. Du skal derfor huske at spise lidt frugt, chokolade eller andet let, når du har fået din behandling. I øvrigt skal du drikke rigeligt med vand/saft resten af dagen for at skylle affaldsstofferne ud af kroppen. 1-2 dage efter behandlingen kan du endvidere have muskelsmerter, men det er helt naturligt, idet der er kommet blodgennemstrømning gennem spændingsområdet.

Sportsmassage

​Sportsmassage er en dyb og fokuserende manuel bearbejdning af kroppens muskler, sener, ledbånd og bindevæv. 

Hvad kan sportsmassage:

  • Forkorte restitutionstid efter træning og kamp
  • Give ny energi til at præstere maximalt i din arbejdshverdag
  • Forkorte helingstiden efter skade
  • Forebygge og forhindre overbelastningsskader
  • Blødgør spændte og ømme muskler hvorved kroppen afstresses
  • Øge blodgennemstrømningen i muskler og væv
  • Fjerne smerter fra musklerne

Eftervirkninger på behandlingen

Efter endt behandling vil du oftest mærke en afbalancering af kroppen, forøget energi og velvære samt større afslappethed såvel psykisk som fysisk. Du kan dog i enkelte tilfælde få hovedpine, kvalme, svimmelhed, kuldefornemmelser, træthed eller lignende. Du skal derfor huske at spise lidt frugt, chokolade eller andet let, når du har fået din behandling. I øvrigt skal du drikke rigeligt med vand/saft resten af dagen for at skylle affaldsstofferne ud af kroppen. 1-2 dage efter behandlingen kan du endvidere have muskelsmerter, men det er helt naturligt, idet der er kommet blodgennemstrømning gennem spændingsområdet.

Traditionel Kinesisk akupunktur, TCM

Traditionel kinesisk akupunktur er en mere end 4.000 år gammel metode til behandling og diagnosticering. Behandlingsformen kan bruges til en lang række lidelser og problemer med helbredet.

Metoden stammer fra Østen og er en del af det, man kalder Traditionel Kinesisk Medicin (TCM). Én af grundtankerne inden for TCM er, at det er ud fra symptomerne, man diagnosticerer den enkelte lidelse. Det gør man ved at have en helhedsorienteret anskuelse af mennesket, hvor kroppen, det mentale og psyken hænger sammen og er en del af et samlet hele.

I modsætning til den vestlige medicinske tilgang tænker man inden for TCM og akupunktur således mere holistisk på, hvordan man behandler og diagnosticerer mennesker, lidelser og smerter.

​Behandling med akupunktur tager udgangspunkt i teorien om kroppens energibaner – også kaldt meridianer. Disse meridianer kan man påvirke og aktivere ved hjælp af nåle, der placeres på bestemte punkter i huden. Ved at aktivere energibanerne kan man påvirke organer, forskellige substanser og tilstande i kroppen – og herved genoprette balance og harmoni hos den behandlede.

​Akupunkturbehandling har et enormt anvendelsespotentiale og kan blandt andet bruges til lidelser i organerne, så som mave/tarmlidelser, underlivsproblemer, hudproblemer, hormonelle lidelser, kredsløbsforstyrrelser, stress og meget mere.

Behandlingsmuligheder

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har opgjort en liste over lidelser, smerter og problemer, akupunktur kan afhjælpe. Denne liste indeholder blandt andet:

  • Barnløshed
  • Hovedpine/migræne
  • Menstruationssmerter og -ubalancer
  • Akutte og kroniske smerteproblemer
  • Lymfødem
  • Fordøjelsesproblemer
  • Autoimmune sygdomme
  • Luftvejslidelser/allergi
  • Søvnproblemer
  • Angst
  • Stress
  • Depression
  • Meget, meget andet.

Gravid massage

Under en graviditet gennemgår kroppen en stor forandring under kort tid. Det er en stor belastning for kroppen og mange får gener heraf. Kvalme, opkast, dårlig søvn, væskeophobninger, rygsmerter og bækkensmerter er ikke ualmindelige.

Gravidmassagen kan lindre eller afhjælpe mange af disse gener. Massagen giver ro i kroppen, så dine muskler kan slappe af. Der kommer et øget blod- og lymfegennemløb fra ben og arme tilbage til hjertet, så væsken mindskes. Alt i alt giver gravidmassagen dig øget velvære og overskud i forberedelsen til at blive mor.

På briksen ligger der en ekstra madras, hvor der er plads til din runde mave.


Børnemassage

Børn og unge får myoser ligesom voksne. De får spændinger af at sidde stille ved en computer, ipad, mobil og tv. Børn og unge er ikke selv opmærksomme på dårlige siddestillinger og lytter ikke til kroppen i samme omfang, som voksne gør, fordi de ikke har lært deres kropsbevidsthed at kende. Generelt dyrker færre og færre børn sport og får ikke den bevægelse i kroppen, som de har brug for hver dag. Derfor ser jeg flere og flere børn og unge med hovedpine, stiv nakke og spændinger i hele ryggen.

Sportsudøvende børn og unge kan, ligesom voksne sportsudøvere, have brug for massage til at løsne op for spændte muskler. Det vil samtidig øge deres præstationsevne.

Vokseværk kan ligeledes lindres med massage.

Berøring er livsvigtig, og gennem massage lærer børnene at slappe af, tage imod og nyde. En del børn oplever i dag øget uro og spændinger i kroppen. De kan have svært ved at finde roen i dem selv. Deres adfærd kan være indadvendt og de trækker sig fra fællesskabet, eller de bliver urolige og stressede, fordi de ikke vil gå glip af noget, eller der bliver stillet for store krav til dem.

Massagen hjælper dit barn til at blive bedre til at mærke efter, hvor i kroppen det gør ondt, og hvordan det føles, når en muskel er spændt op.

Hvad kan massagen i korte træk?

  •  Støtte børns bevidsthed og styrke deres selvfølelse.
  • Give mulighed for afslapning og velvære.
  • Forbedre og støtte til øget opmærksomhed og koncentration.
  • Give mere ro i kroppen.

Når jeg massere børn, er jeg meget opmærksom på at tilpasse massagen, derfor spørger jeg flere gange indtil, hvordan det føles. De som ikke kan give udtryk for det, der kan jeg alligevel næsten altid læse deres kropssprog. Jeg har altid respekt for barnets grænser.