Er du klar over om din arbejdsplads har en sundhedsforsikring eller om du selv har? I så fald, husker du så at gøre brug af den? De fleste sundhedsforsikringer giver tilskud til massage, hvis massøren er RAB-godkendt.
RAB betyder “Registreret alternativ behandler” og er et kvalitetsstempel, som Styrelsen for Patientsikkerhed har været inde over for at godkende. Hos en RAB-massør kan du altså vide dig sikker på, at massøren har en ordentlig faglig baggrund, som kan stå inde for og til ansvar for sin behandling. (Vær opmærksom på, at Sygesikringen eller Danmark ikke giver tilskud).
Det er altid klientens eget ansvar at sikre, at forsikringen har bevilliget massage behandlingen, inden massagen skal udføreres. Hvis klienten ikke har et bevis på at behandlingen er bevilliget skal klienten selv betale det aftalte beløb.
Hvordan foregår det?
Inden din behandling skal du kontakte dit forsikringsselskab eller pensionsselskab, hvor du har din sundhedsforsikring igennem. Hvis du bliver bevilliget behandlinger vil du modtage en mail fra forsikringen, som du så medbringer til din behandling. Jeg sender regningen til forsikringen, så du undgår at have penge op af lommen.